Overvældende mange krav, hektiske og stressede arbejdsdage og et dybtfølt ønske om at gøre sit bedste for alle, er den virkelighed, de fleste ledere befinder sig i.

Vores oprindelige uddannelser har primært haft fokus på økonomi, processer og styring. De indeholdt næsten intet om den basale psykologi, der ligger til grund for menneskers adfærd. Vi blev ikke uddannet i, hvordan vi kan påvirke vores egen og andres adfærd i en positiv retning til glæde og gavn for virksomheden, medarbejderne og os selv som ledere.

Sherpa Coaching DK er specialiseret i at analysere en virksomheds problemområder; rådgive om, hvordan kilden til et problem bedst elimineres, og herved undgå at spilde tid og penge på kriser og ”brandslukning”.

Vore services sikrer, at alle involverede føler sig anerkendt og respekteret; at hver enkelt person udfordres med arbejdsopgaver, der passer til den pågældende. Resultatet er, at alle opnår en større arbejdsglæde og tilfredshed over at leve op til udfordringerne og samtidig fremme virksomhedens vision og mål.

Vi stræber efter at give lederne både indsigt og de ”små” værktøjer, som forbedrer deres ledelsesstil. Dette gør vi ved at gennemføre en enkel ”hvordan-gør-jeg-så”- træning”, som foregår parallelt med ledernes daglige arbejde. Vi tror på, at forandringer og forbedringer får større virkning, hvis de indføres gradvist og i faser med tid til, at alle får indarbejdet de nye vaner og arbejdsmåder på rygraden. Kommende faser kan så bygges på den foregående fases resultater. Dette sikrer en stærk forankring af forbedringerne og vil være til fortsat gavn for virksomheden, når vores program er afsluttet.

Vi uddanner, træner og udvikler ledere. Vi giver dem den nødvendige indsigt og erfaring med, hvad de skal tilføre deres egen ledelsesstil for at opnå den succes, de søger.

Sherpa Coaching DK baserer sig på Sherpa Coaching-metoden, udviklet af det amerikanske firma Sherpa Coaching. Metoden og dens værktøjer er beskrevet i bogen ”The Sherpa Guide” skrevet af Brenda Corbett og Judith Colemon.

Der består et tæt samarbejde mellem Sherpa Coaching og Sherpa Coaching DK. Gitte Hegelund, direktør for Sherpa Coaching DK er p.t. den eneste uddannede og certificerede executive Sherpa Coach i Europa.

Sherpa-analogien stammer fra Himalaya-bjergene og de teams, som bestiger Mount Everest. I disse teams befinder sig mindst én indfødt og stedkendt guide, som har stor erfaring med terrænet og vejrforholdene på Mount Everest. Sherpa er en sådan guide..

Sherpa’erne er berømte, fordi
• De kan forudsige, om vejret vil gøre en opstigning farlig eller umulig
• De kender terrænet og hjælper med at planlægge klatrernes ruter
• De kommer med forslag og ideer, og de besidder de erfaringer, der skal til for at nå toppen

Det samme gør sig gældende for en Sherpa coach. Han eller hun har erfaring med den type udfordringer og faldgruber, mange ledere støder på i det daglige. Sherpa coachen vil guide lederen op ad hans eller hendes eget ”Mount Everest” til vedkommendes egen professionelle bjergtinde.

Sherpa Coaching DK er en division i konsulentfirmaet Workpartners, som blev grundlagt i 2001.



web & design: MICROMAX